Med titlen “Med Bedemanden på job” har Kanal Roskilde fuldt ejer af Søgade Begravelse Bedemand Niels Pedersen i jobbet som Bedemand. Søgade Begravelse har kontorer i 5 byer og kunder i Roskilde, Lejre, Hvalsø, Ringsted, Bjæverskov, Glumsø og omegn.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Søgade Begravelse på telefon 36395810 eller Bedemand Niels Pedersen på telefon 30154010.
Artikel fra TV-midtsjælland.dk
Livet leves kun én gang. Lad os hjælpe med at gøre afrejsen for den afdøde til noget særligt”
Det skriver Søgade Begravelse på sin hjemmeside, og det harmonerer godt med den tid vi lever i, hvor det unikke i høj grad hyldes.
Vi hylder det frie og personlige valg, også når det gælder vores allersidste rejse. Det mærker bedemand Niels Pedersen fra Søgade Begravelse.
Selvom flertallet stadig vælger en traditionel hvid kiste, så bliver det mere og mere udbredt, at vores afrejse skal foregå i en kiste, der enten afspejler os selv eller de efterladte.
Farvet eller dekoreret af familien
I vinduet hos Søgade Begravelse står to kister. Den ene er rød, den anden grøn. Men hvis man ønsker en lilla kiste – eller måske en kiste, der er dekoreret i FCK farver – så kan det sagtens lade sig gøre. Og man kan naturligvis få urner, der passer til.
Der er også nogle, der vælger selv at dekorere en hvid kiste. Det kan være at de efterladte skriver deres hilsner på kisten, eller børnene kan dekorere kisten med f.eks. tegninger eller perleplader. Det er efterhånden kun fantasien, der sætter grænser.
Min sidste vilje
I de fleste tilfælde bliver Søgade Begravelse kontaktet af de efterladte, når en person er afgået ved døden. Men det er faktisk sket, at nogen har bestilt – og endda købt – deres egen kiste.
Vil man gerne selv have indflydelse på, hvordan det hele skal foregå, når man skal herfra, men synes det er lidt bizart at bestille sin egen kiste, så har man mulighed for at udfylde hæftet ”Min sidste vilje”. Der er ingen grænser for, hvad man kan notere i hæftet – lige fra alt om organdonation, obduktion og testamente til hvilken kiste man ønsker, salmer, blomster og om man vil bisættes eller begraves.
Og sådan et hæfte bør vi faktisk alle sammen udfylde, mens tid er!
”Det kan også være en stor hjælp for de efterladte, så der f.eks. ikke sidder 4 børn og ikke kan blive enige om, hvorvidt det skal være begravelse eller bisættelse eller hvilke salmer, der skal synges” siger Niels Pedersen. Og for mange er døden stadig så tabubelagt, at de efterladte faktisk ikke aner, hvordan den afdøde ønskede sin afslutningsceremoni.
Hæftet kan man få ved personlig henvendelse i Søgade Begravelse, men man kan også udfylde det online via deres hjemmeside her. Og man skal selvfølgelig huske at revidere hæftet, hvis ens ønsker ændrer sig.
Vi er med hele vejen
Søgade Begravelse opererer over stort set hele Sjælland, men har kontor i Ringsted, Roskilde, Hvalsø og Osted. Indehaver og bedemand Niels Pedersen startede virksomheden for 2 år siden, og udover ham selv, har han ansat bedemand Brian Hansen.
Nøgleordene hos Søgade Begravelse er omsorg, etik og nærvær.
”Det er også vigtigt for os at gøre kunderne opmærksomme på, at vi er med hele vejen. Det kan være de støder på noget, der driller – skifteretten, Borgerservice, udbetaling fra Danmark osv. – og så skal de bare kontakte os. Også selvom deres spørgsmål måske først dukker op tre måneder efter.” understreger Niels Pedersen, der stort set har telefontid døgnet rundt.
Det er måske derfor Niels ikke selv har haft tid til at udfylde hæftet ”Min sidste vilje”, men siger – med et smil på læben – til TV-Midtsjælland, at han nok skal få det gjort!
/Heidi Taymyr – Foto: Henrik Larsen