Når man oplever et dødsfald i familien, er der tradition for, at de pårørende henvender sig til en bedemand.
Når man taler med en bedemand, giver man tilsagn om, at bedemanden på vegne af de pårørende skal tage sig af en lang række praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen.
Der er imidlertid ikke pligt til at bruge en bedemand.
De pårørende kan selv vælge, at stå for alt vedrørende begravelsen. Eller de kan aftale med bedemanden, hvilke ting de selv vil ordne, mens bedemanden klarer resten af de praktiske forhold.
Bedemænd har forskellige prisniveauer og måder, at tilbyde deres hjælp via ”pakker” eller enkelt ydelser.
Det er derfor en god ide, hvis de pårørende har tid og overskud, at rekvirere et prisoverslag fra flere forskellige bedemænd.
Inden du rekvirerer et overslag, er det en god ide at gøre sig klart, hvad der skal foregå:
- Bisættelse eller begravelse
- Skal der foregå en højtidelighed og hvor fra
- Tidspunkt for evt. samtale og højtidelighed
- Er der noget de pårørende selv kan klare
Min Sidste Vilje
Hvad skal man medbringe til samtalen med bedemanden?
Alle attester kan i dag findes elektronisk, så det er ikke nødvendigt at medbringe nogen dåbs-, vielsesattest eller andet til bedemanden. Dødsattesten får bedemanden udleveret, når lægen har skrevet den og bedemanden afhenter afdøde i hjemmet, på plejehjemmet eller sygehuset.
Hvis afdøde ikke allerede har sit eget tøj på, er det en god ide at tage det tøj med til bedemanden, som det ønskes at afdøde skal have på.
Mellem 60-70 % af alle samtalerne vedrørende begravelse finder sted i de pårørendes eget hjem.
Resten finder sted på et af Søgade Begravelse’s kontorer. Det er meget forskelligt, hvor lang tid en samtale tager sammen med bedemanden.
Alt efter hvor meget der skal aftales, vil det være en god ide at sætte 30-60 min. af til samtalen. Hvis der er behov for at klare samtalen over telefonen, er det naturligvis også en mulighed. De papirer der skal underskrives kan sendes til de pårørende på mail, så kan de underskrives og sendes retur til bedemanden.
På Borger.dk kan du finde en stor guide.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.