Gå til toppen

Digitale fodspor efter et dødsfald

Har du overvejet, hvad der skal ske med dit digital liv når du eller en af dine nærmeste dør?

Hvad sker der egentlig med ens Facebook konto eller Instagram konto, når man dør? Og hvem skal have adgang til ens computer og filer?

Det er nogen af de vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv og ens nærmeste.

Facebook gør følgende

Iflg. Facebooks hjemmeside er der 2 muligheder.

  1. Din konto bliver omdannet til en mindesmærkekonto. Hvis din konto skal omdannes til en mindesmærkekonto, skal du udpenge en eftermælekontakt.
  2. Din konto bliver slettet. Kontoen bliver dog kun slettet, hvis Facebook bliver informeret om dødsfaldet. Du kan indsende anmodningen her.

Bliver Facebook ikke informeret “lever” kontoen videre.

Du kan læse mere her.

Instagram gør følgende

Ligesom med en Facebook konto er der med en Instagram konto også mulighed for at oprette enten en mindesmærkekonto eller få kontoen slettet.

Du kan læse mere her.

Hvad skal der ske med min computer?

På ens computer ligger der mange dokumenter og billeder. Nogen filer vil man måske gerne del,e mens andre filer er personlige. For disse personlige filer, er det derfor vigtigt at have overvejet, hvordan de ikke kommer i andres besiddelse.

Den nemmeste løsning er at mappen/drevet med disse filer er krypteret.

Man bør ligeledes informere sine familiemedlemmer, om de gerne må tilgå ens computer, herunder fx. billeder og filer. Dette kan med fordel indarbejdes i Min Sidste Vilje.

Jeg vil læse mere

Du kan finde yderligere hjælp på Borger.dk.

Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os.

Author avatar
Niels Pedersen
Ejer og bedemand