En bisættelse uden en præst er også kaldet en borgerlig bisættelse.
Det er en bisættelse der foregår et andet sted end i kirken. Uanset om man er medlem af den danske folkekirke (Folkekirken) eller ej, så kan man vælge at blive borgerlig bisat.
I 2018 blev hver 6. bisættelse foretaget uden at kirken eller en præst var involveret, i alt blev der foretaget 8.622 borgerlige bisættelser/begravelser.
Kirkekontoret i dit bopælssogn registrerer dødsfald uanset om man er medlem af Folkekirken eller ej.
Du kan finde dit bopælssogn her: www.sogn.dk
Er afdøde medlem af Folkekirken, skal der underskrives en blanket som dokumenterer, at det er afdødes ønske at der ingen gejstlig medvirken er til bisættelsen eller begravelsen.
Langt de fleste bedemænd vil gerne være behjælpelig med at arrangere en borgerlig bisættelse. Det kan være i form af at holde tale, sørge for musik, pakke blomster ud og arrangere dem eller andet.
En borgerlig bisættelse kan foregå næsten lige der hvor det ønskes. Ceremonien kan foregå i kapellet, sommerhuset, haven, stranden, skoven, park, forsamlingshus eller der hvor afdøde har en tilknytning til.
Søgade Begravelse har haft adskillige borgerlige bisættelser.
Vi er derfor altid behjælpelige med råd og vejledning til, hvordan bisættelsen kan gennemføres. Det er vigtigt at finde ud af, om afdøde havde skrevet ønsker ned i Min Sidste Vilje, så ønskerne kan efterleves. Ellers vil det typisk være noget med taler, afspille musik, læse digt op, vise billeder, synge eller andet der passer til den afdødes ønsker.
Ens ønsker kan skrives ned i Min Sidste Vilje.
Der er plads til alle på kirkegården. Så selvom man ikke er medlem af Folkekirken, kan man sagtens komme ned i jorden på en kirkegård. Afdøde kan altså få sin kiste eller urne ned på et gravsted eller på askefællesgraven. Man skal bare være opmærksom på, at prisen er højere end hvis man er medlem af Folkekirken.